Forsiden Antenner Radiostationer Software Diplomer Contest DX QSL info QSL cards
Test 2011 Test 2012 Test 2013 Test 2014 Test XP2I Test Start
Updated 31. juli 2014
Links til oplysninger om Contest.



Tester i 2012 hvor jeg deltog:

9A Croatia   All ASIA   ARI   ARRL 10M   ARRL DX   CQ GC   CQ-M   CQ MM   CQ WPX   CQWW DX   CQWW 160  

EUCW 160   EUHF C   HADX   IARU   IOTA   LZDX   Marconi   NRAU   OK/OM   RAEM   RDA   Russian   SAC  

          SPDX   TRC   Top Band dec   Top Band oct   UBA   Ukrainian   WAE   WAG




29/30 december     - Stew Perry Topband Distance Challenge           Klik her  for at se en dagligt opdateret resultatliste.













Steve Perry Top Band Challenge 160 Meter CW.
Klik på billederne for større.

I denne test udveksler man Grid-Locator som så bruges til at beregne point - 1 point for hver 500Km. Derudover gives ekstra point for at køre en QRP-station og en Low-Power station (dette beregnes af arrangørerne) og man får 1,5 x point som LP og 3 x point som QRP.

Som du kan se på billederne stoppede jeg klokken 04:41. Mellem klokken 3:30 og 4:40 hørte jeg flere USA-stationer men de hørte ikke mig. Alle de europæiske stationer jeg hørte havde jeg også kørt så der var ligesom ikke så meget mere at lave.
Søndag morgen og senere hørte jeg ikke mere aktivitet på båndet, så jeg var godt tilfreds med aftenens resultat.
Jeg havde QSO med OZ8SW og OZ2TF. De kørte også begge med i "prøvetesten" den 20/21 oktober.

Det blev årets næstsidste contest - den sidste blev EDR Nytårstesten på 40 Meter.






Den 23. december 2012 Kl. 00-12 UTC                         
RAEM International HF Contest CW 2012

RAEM contesten er organiseret af "Soyuz Radioljubitelej Rossii" (Union of Radioamateurs of Russia) til minde om Ernst Krenkel (1903-1971) – berømt polarforsker som fik kaldesignalet RAEM efter forliset med isbryderen Chelyuskin hvor han var radiooperatør. Han blev "Hero of the Soviet Union", formand for USSR Radiosport Federation (1959-1971) og den første formand for Central Radio Club of the USSR. Fra 1924 og år frem var Krenkel radioperatør på mange Russiske vinter ekspeditioner til det Arktiske område. Ligeledes var det Krenkel som var operatør på den berømte Russiske nordpol station "North Pole-1" med kaldesignalet UPOL. Der blev lavet omkring 60 kontakter med radioamatører rundt omkring i verden - og du kan læse mere om RAEM her.

Jeg var med næsten fra starten og der var en god aktivitet. Testen gav point alt efter hvor stor afstanden til modparten var. Der blev udvekslet nummer og koordinater (Lat/Lon) og så blev point beregnet ud fra afstanden. Som "Joker" havde den russiske station som vandt testen sidste år tilladelse til at benytte kaldesignalet RAEM og det gav ekstra 300 point at kontakte den.
Højest point fik jeg fra RAEM - det gav 435 point. Næsthøjeste var ZL1TM som gav 308 point. Du kan se opgørelse herunder.














Jeg fik ikke kørt nok på 20 og 15 meter, og på 10 meter kom jeg slet ikke igang. Da jeg stoppede (jeg manglede lige at købe et par julegaver :o)  var der god aktivitet på 20 meter og det kunne have givet gode point med lidt DX-forbindelser.

Alt i alt en god test hvor man skulle spidse ører for at fange koordinaterne korrekt. Og endnu mere specielt var det at man ikke udvekslede RST - det er faktisk underligt når det mangler i starten af rapporten.
Jeg mødte ingen andre danskere.





Den 15. og 16. december 2012
9A Croatian CW Contest 2012              

En af årets sidste større CW contest hvor jeg kan deltage, så det var godt nok træls at jeg måtte trække mig tilbage nogle timer fordi en rigtig god gammeldags forkølelse satte ind. Jeg fik kørt 15 timers CW og brugt en stor stak lommetørklæder :o)

Og det var så også en test af en Elecraft K3 som jeg har på prøve for at sammenligne med min Ten Tec Eagle.
Jeg havde ingen forbindelseskabel mellem radio og PC, så jeg havde lavet et skilt med teksten "HUSK BÅNDSKIFT". Men det har vi vel allesammen prøvet at glemme - en rigtig ØV'er :o)
Rig: Elecraft K3 med 80W output og ATU samt 20 meter LW antenne som Inverted-L med en MTFT magnetbalun.

Det gik meget godt på de lave bånd om aftenen medens de høje drillede lidt lørdag eftermiddag og aften. Jeg startede på 10M for lige at få nogle multipliers, men der var ikke meget at hente så jeg skiftede til 15M og fik kørt en del 9A-stationer samt nogle gode multipliers.
Da jeg skiftede til 20M kom jeg for sent for det var ved at lukke allerede klokken 15:30 UTC.
Videre til 40M hvor der rigtig var god aktivitet og jeg fik hurtigt kørt 100 QSO'er.
Resten af aftenen var det 80M og 160M der gav mange QSO. Jeg kørte mest S&P men der var nogle tidspunkter hvor jeg kunne holde en frekvens og fik et rimeligt RUN - især på 80 Meter fandt jeg et par gode "huller".

Klik på billederne til højre for at se dem i større format og klik på ANALYSE foroven for at læse en mere udførlig rapport om denne test.

Læs om 9A Croatia 2011 testen her.


  TIL TOP


Den 8-9. December 2012     ARRL 10M DX Contest, CW          


Slet ingen aktivitet på 10M båndet her hos mig. Jeg havde nogle timer men det var ikke nok til at finde den rigtige åbning på båndet - hvis der i det hele taget har været åbent.

Jeg fik kørt 17 QSO'er lørdag sidst på formiddagen og det gik meget langsomt. Så havde jeg ikke tid før søndag eftermiddag igen, men her var der slet ingen stationer på min modtager, så det blev til 17 ialt :o)

Loggen er indsendt og nu ser jeg frem til den næste weekend hvor der er 9A Croatia test med, forhåbentlig, mere held.



Den 24-25. november 2012     CQ Worldwide DX Contest, CW
Sammen med 17 andre radioamatører var jeg aktiv som operatør på OZ5E Multi/Multi stationen i Stjær - se beskrivelse her.
Jeg var mest aktiv på de lave bånd.



Den 17-18. november 2012     LZ DX Contest   Kørte jeg fra Grønland - se beskrivelse her.



3/4 November - OK/OM DX Contest, CW  

I denne test gælder det om at kontakte så mange stationer i Tjekkiet og Slovakiet som muligt.

Jeg var aktiv i ca. 9 timer og fik 229 QSO   (inklusiv ZB2CN på 80 Meter - nyt båndland :o)



Det gælder om at være på de rigtige bånd på de rigtige tidspunkter.

De høje bånd, 10-15-20M, havde jeg ikke gode erfaringer med til OK/OM, men 40M gik nogenlunde om eftermiddagen.
80M var fint fra klokken ca. 17.00 UTC og der var fint åbent resten af aftenen.
Min første 160M QSO kørte jeg klokken 19.06 UTC og jeg blev på båndet en lille times tid og fik 27 QSO'er.
Tilbage på 80M en times tid og så skiftede jeg mellem de to bånd resten af aftenen.

Min sidste QSO kørte jeg klokken 00.40 UTC hvor jeg kørte en enkelt QSO på 40M og fik en multiplier (Men 40M var åbent til USA og amerikanerne havde lettere ved at få fat i OK/OM end jeg havde :o)

I denne test kan man deltage i flere kategorier samtidig. Jeg har sendt log til:
SINGLE-OP ALL LOW, SINGLE-OP 160M LOW og SINGLE-OP 80M LOW   -   så må vi se hvad det giver :o)

Se resultater her.

Jeg hørte Karsten OZ4FF et par gange under testen, men det var den eneste OZ'er jeg fik hørt.

Herunder er opgørelse af multipliers



  TIL TOP


3/4 November  -  Ukrainian DX Contest          

Alle kan kontakte alle - QSO med Ukrainske stationer giver ekstra mange point og Ukrainske regioner samt DXCC lande er multiplier.

Da der jo var Amatørtræf på Fyn søndag var jeg kun aktiv lørdag eftermiddag og aften og kørte den sidste QSO klokken 23:35 UTC.
Det gav ca 10 timers aktivitet og du kan se opgørelse herunder og de endelige resultater længere nede. Certifikat finder du her.



Jeg havde gennemsnitlig 42 QSO'er i timen - hvor det højeste var på 20Meter med 46. Næstbedste var 80Meter hvor gennemsnittet lå på 44, men hvor jeg en kort periode var oppe på 175 QSO pr time (ca 3 i minuttet). Så er det sjovt når det går så stærkt.

Jeg syntes forholdene var gode på alle bånd. Dog var jeg nok ikke på 10Meter på det rigtige tidspunkt for der var ikke meget at hente - jeg fik 7 QSO'er.

Forøvrigt kørte jeg båndene i denne rækkefølge, med et par enkelte afstikkere:
12.00 - 14.30 = 15 Meter (Med et lille smut på 10M)
14.30 - 15.30 = Pause
15.30 - 17.15 = 20 Meter (med et smut til 15M og 10M)
17.15 - 18.00 = 40 Meter
18.00 - 18.40 = Pause
18.40 - 19.30 = 40 Meter
19.30 - 22.00 = 80 Meter
22.00 - 22.30 = Pause
22.30 - 23.10 = 160 Meter
23.10 - 23.35 = 80 Meter (med en enkelt 160M)

Jeg fik kontakt med OZ2TF på både 15M og 160M - 2 gode multipliers!

"Bornholmerne" var også aktive.
Carsten OZ4CG hørte jeg slet ikke men jeg hørte han fik svar fra en station, så jeg vidste han var med men jeg vidste ikke hvor mange QSO'er han havde.
Karsten OZ4FF havde jeg kontakt med på 80 Meter og jeg kunne høre lørdag aften at jeg lå ca. 15 QSO'er foran ham, så det gik jo fint for mig. Men den føring holdt ikke natten over   :o(
Jeg kan se på DX-Watch at de begge er foran mig i det endelige resultat, så de har alligevel overhalet mig :o)











  TIL TOP



20/21. oktober - Work All Germany  













I denne contest gælder det om at kontakte så mange tyske stationer som muligt og man må kun kontakte tyskere.

Så er det jo godt at der er så mange tyske radioamatører   :o)

Alle bånd 80 - 10 meter må anvendes. Og der var åbent på alle bånd som du kan se på oversigten.
Flere tyske stationer havde ekko på 10 og især på 15 meter båndet. Ekkoet var ca. 3/4 sekund forsinket, så det var vel både short- og long path modtagelse :o)
Denne ekko-effekt gør at de er svære at læse da ekkoet er ligeså kraftigt som det direkte signal. Måske bliver effekten yderligere forstærket af min vertikale antenne som jo er mere eller mindre rundstrålende og sikkert modtager nogenlunde lige godt i alle retninger.

Jeg kørte min første QSO på 15 meter søndag klokken 09:53 UTC og min første QSO på 10 meter søndag klokken 12:01 UTC. De sidste timer var jeg aktiv på 40, 20, 15 og 10 meter og hentede en del multipliers på 10 meter. De var svære at hive i land, men de var værd at kæmpe for  :o)

       Resultatet blev #1 Danmark og #33 EU - se diplom her.






20/21. oktober - Stew Perry Topband Distance Challenge














Steve Perry Top Band Challenge 160 Meter
Der var ikke så meget at lave under WAG så jeg fik tid til at jagte nogle stationer på 160 meter.
TF og EI var et par nye lande på 160 meter båndet. Jeg fik kørt OZ2TF.

Resultaterne kan ses her - mange oplysninger om afstande osv.



14. oktober - UBA DX Contest - 06.00 - 09.00 UTC  

En Belgisk contest hvor man kun må kontakte Belgiske radioamatører.
Kun 80 Meter båndet må anvendes.

Der var ikke megen aktivitet og jeg fik kørt 13 stationer ialt. Den bedste ON-station havde kørt 73 QSO'er.

Mine 13 QSO'er og 11 multipliers giver mig så 429 point.
Jeg har aldrig kørt med i denne test før, men de andre udenlandske stationer jeg hørte havde heller ikke mange QSO'er. Iøvrigt var forholdene på 80 Meter åbenbart ikke til ON-OZ forbindelser - i hvert fald ikke på min Inverted-L antenne.

Men VK/ZL kunne jeg slet ikke få fat i, så der var ikke rigtig andre tester :o)


  TIL TOP




6/7 oktober 2012 - Thracian Rose Club Contest - CW  

Denne test kørte jeg også sidste år og det var den første test hvor jeg benyttede computeren til at logge på.
Som du sikkert har set bruger jeg UCXLog programmet og det gjorde jeg også den gang. Det kører bare stabilt og jeg har aldrig haft problemer med det.

Testen kørte fint og der var mange at kontakte. Der var flere andre tester i gang samtidig, så man skulle lige være sikker på hvem man kontaktede og hvilken test de var med i. Jeg kørte også et par DX'er som jeg lige manglede, så de er slettet fra CBR filen inden den blev indsendt :o)

Her kan du se min slutlog:



Jeg mødte OZ4CG og OZ4FF som begge er medlemmer af TRC. De var garanteret i gang med deres "Bornholmer-dyst" - hyggeligt!

HL4RBR (Syd Korea), N8BJQ, YD1DDB (Indonesien), KA3BMM, A45XR (Oman), K4DJ, W1FJ og 4Z5TK (Israel) var nogle af de lidt mere sjældne lande i testen.


  Klik på knappen for at se foreløbige resultater  



15/16 september 2012 - Scandinavian Activity Contest - CW  

Denne test kørte jeg fra Grønland som MultiOperator SingleTransmitter sammen med OZØJ og OZ2JI, og med kaldesignalet XP2I.
Du kan læse meget mere om denne tur på XP2I-siden.


  TIL TOP




19 august 2012 - RDA Contest - CW      

Tidligt op søndag morgen - det var alligevel for varmt at ligge i sengen - og ud til radiostationen og køre lidt russere.
Klokken 07:30 var jeg klar og startede på 40 Meter båndet med nogle kraftige russiske stationer. Derefter lidt 20 Meter hvor der var en del at køre og med en lille afstikker til 15 Meter.

10 Meter båndet var der ikke noget at komme efter på dette tidspunkt.

Det blev til 113 QSO'er så det gik stille og roligt.

Du kan finde endelige resultater her.
Jeg kan se at OZ4FF og OZ4CG begge har kørt en del fra Bornholm.

CW World Low Power final results:
25  OZ4FF  757890
36  OZ4CG  570780
130 OU2I   94340
165 OZ6TL  34160
203 OZ8BZ  11520
218 OZ1DGQ 3400




11/12 august 2012 - Worked All Europe DX Contest - CW

Denne test tæller med til World Champion Qualifying Events og har rigtig mange deltagere. Kun kontakter mellem Europæiske og ikke-Europæiske stationer gælder og hver kontakt tæller 1 point.
Det specielle ved denne test er de såkaldte QTC'er, som er meddelelser der kan sendes af ikke-EU stationer til EU stationer. En QTC indeholder afskrift fra loggen og består af Tid, Call og Nummer. Der kan være op til 10 rapporter i en enkelt QTC og der må ikke sendes mere end 10 ialt mellem to stationer.
Hver korrekt modtaget rapport tæller lige så meget som en korrekt QSO, så det er en god måde at samle point. Det kræver så at man har et stabilt signal og ellers er god til at modtage. Sine modtageevner får man i hvert fald godt afprøvet.
Jeg fik QTC fra 24 stationer og det blev til 193 ialt.

Jeg var ikke med så lang tid da der var andre ting jeg også skulle ordne, men ca. 9 timer var jeg aktiv. Du kan se i oversigten til højre (klik på billedet) at det var lørdag aften og søndag eftermiddag.





  TIL TOP




4. august 2012 - European HF Championship  

Europæisk championship hvor alle europæiske stationer må kontakte alle andre europæiske stationer. Så det var en ren europæisk contest.
Der gives et point for hver QSO så det er ligemeget hvor i Europa stationen er.

Testen startede klokken 14:00 dansk sommertid og sluttede den 5.august klokken 02:00 dansk sommertid - altså varede den i 12 timer.
Det var en god test hvor båndene var pænt åbne til EU og jeg kom igennem på de fleste kald. Dog virkede det ikke for mig at finde en frekvens og kalde CQ - der var ikke mange som hørte mine kald.

Jeg startede ud på 15Meter den første times tid og det gik bare godt. Så prøvede jeg 10 meter, men der var ikke noget at hente - det blev til en enkelt QSO.
20 Meter båndet er jo altid sikkert og der fik jeg hurtigt kørt over 100 stationer. Omkring klokken 17 UTC åbnede 40 Meter som var rigtig godt og 80 Meter kom et par timer senere og gav også en del QSO'er selv om der var ufatteligt meget støj/QRN.
Klokken 22:30 UTC var jeg på 160 Meter og det var spændende da mange stationer lå med et fint signal, men jeg var åbenbart meget svag for jeg skulle virkelig kalde mange gange for hver QSO. Men det blev til en god håndfuld multipliers og jeg blev på båndet med en enkelt kort afstikker til 80 Meter.



24/10-2012 - Her er de endelige resultater som er blevet offentliggjort på hjemmesiden.
De danske resultater ser du herunder og her kan du se mit diplom.

.

Der var 10 danske deltagere i klasserne CW og SSB.
Prøv lige at se det flotte resultat fra OZ1JVX SSB Low Power - Ud af 250 QSO'er havde han kun een fejl og det gav et lille fradrag (%Bad) på bare 0,4%. Fejlen var ét kaldesignal han havde opfattet forkert.
Det er sjældent man ser så få fejl i loggene.



28/29 juli 2012 - RSGB IOTA 2012   -   kørte jeg fra Årø. Se beretningen her.


  TIL TOP



14/15 juli 2012 - IARU HF Championship 2012   -   kørte jeg fra OZ5E. Se beretningen her.




23/24 juni 2012.
Italiensk contest hvor alle må
kontakte alle   (altså en af de gode :o)

Marconi Memorial HF Contest

Til minde om radioens fader:
Guglielmo Marconi

Den startede klokken 14:00 utc lørdag og sluttede 13:59utc søndag.
Et lidt underligt starttidspunkt og jeg fik da osse startet allerede klokken 12utc. Der var en Italiener som kaldte CQ MM og jeg svarede ham og udvekslede koder. Så kaldte jeg cq og fik svar fra LZ2GL som sagde at jeg hellere måtte vente et par timer - testen startede først klokken 14utc.
Så fik jeg osse prøvet det :o)

Jeg kunne være med i testen ca. 6½ time og du kan se hvordan tiden var fordelt i billedet herover.
Det blev til 268 QSO'er. Se statistikken herunder.

Jeg mødte OZ'ere - OZ7EA, OZ2TF, 5P12EU.   Se resultater her.






16/17 juni 2012 - ALL ASIA CW CONTEST 2012   -   kørte jeg fra OZ5E. Se beretningen her.


  TIL TOP



26/27 Maj 2012 - CQ World-Wide WPX Contest   -   kørte jeg fra Grønland.

Se beskrivelse her.   Se diplom her.   Se certifikat her.

#1 Greenland   -   #1 North America   -   #1 World




12/13 maj 2012                
Russisk contest hvor alle kunne
kontakte alle   (altså en af de gode :o)

CQ-M International DX Contest

("CQ-Mir" - "Peace to the World")

Den startede klokken 12:00 utc lørdag og sluttede 11:59utc søndag.
Jeg var med ca. 15 timer som du kan se fordelingen af til højre.

Det blev til 584 QSO'er.
Se statistikken herunder.     Se diplom her.

Der var en lidt speciel pointberegning idet Russiske stationer gav 2 point og det var lige meget om det var EU eller AS stationer. Som Multiplier talte lande (efter P-150-C landelisten) og her tæller alle de russiske distrikter som et land hver for sig.
Som altid var der en del russere med. Når jeg kigger på min statistik kan jeg se at f.eks. RN3F har jeg nu kørt 26 gange fordelt på 5 bånd. Du kan se min statistik oversigt på siden om Statistik for OU2I.

Jeg mødte OZ'ere - OZ4FF på 80 meter og OZ2TF på 20 meter og jeg lyttede OZ4CG men for svag til at lave QSO.






  TIL TOP



5/6 maj
Italiensk contest hvor alle kunne kontakte alle. Kontakt med Italienere gav ekstra point og multiplier.

A.R.I. International Contest


Den startede klokken 12:00 utc lørdag og sluttede 11:59utc søndag.
Jeg var med ca. 15 timer som du kan se fordelingen af til højre.

Det blev til 495 QSO'er.
Se statistikken herunder.

Der var lidt mere gang i denne test og jeg havde et par gode perioder med Run især på 40 og 15 meter.
Som så ofte var der en del russere og efterhånden kan jeg kende mange af kaldesignalerne. Når jeg kigger på min statistik kan jeg se at f.eks. RN3F har jeg kørt 23 gange fordelt på 5 bånd. RT3T er kontaktet 21 gange på 6 bånd, F5IN 16 gange på 6 bånd og ligeledes RT9A. Du kan se min statistik oversigt på siden om Statistik for OU2I.

Jeg mødte flere OZ'ere - OZ4FF på 40 meter - OZ2TF på 20 og 80 meter - OZ7EA på 20 meter - Ingen Point for eget land men multiplier for nyt land 3 gange  :o)         Se endelig resultat lidt længere nede og se mit diplom her.



Endelig resultat for ARI Contesten 2012:


  TIL TOP


April 21-22, 2012 - Lørdag 1200 UTC til søndag 2359 UTC         CQMM DX CW Contest        







Karsten OZ4FF fik en flot 3. plads i Europa i klassen SO CW LOW
Og se lige de 0.00% fejl ved OZ7EA Elin - det er flot !

Gå selv til hjemmesiden for at se komplet resultatliste.



Sydamerikansk contest hvor alle kunne kontakte alle.
Testen er startet for år tilbage som en sydamerikansk contest. Senere blev den udvidet så hele amerika kunne deltage.
Nu er den så yderligere udvidet til at omfatte hele verden og trækker flere deltagere fra lande på alle kontinenter.
Uheldigvis var der Holyland DX (Israel), ES Open (Spanien), YUDX (Serbien) og flere lokale QSO Party rundt omkring og de var ikke koordineret så man kunne køre med i flere samtidig.
Det var en "langsom" affære hvor man skulle søge efter stationer det meste af tiden.

Jeg fik kontakter i EU, NA, SA, AF, OC og AS så det var kun "Polerne" der ikke var repræsenteret.
Sydamerikanske lande var der flere af og jeg fik fat i PY, OA, CE, CX, FY, HK og LU hvilket jeg syntes var godt med min antenne.
PY på 80 meter - det er da OK !

Den startede klokken 12:00 utc lørdag og sluttede 23:59utc søndag aften.
Jeg var med ca. 14 timer som du kan se fordelingen af til højre.

Det blev til 273 QSO'er.
Se statistikken herunder.         Se foreløbige resultater her.




  TIL TOP



14/15 april
Så var der lige en test som jeg kunne deltage i.

Yuri Gagarin - kender du sikkert. Han var det første menneske som rejste ud i rummet og det var med en russisk raket i 1961. Yuri var kosmonaut (sådan kaldte man en astronaut i Rusland i starten) og Russerne var fremme i skoene med rumprogrammet.
Nå, men det er en Contest til minde om Yuri Gagarin og det er derfor den hedder

CQGC Memorial.  


Den startede lørdag den 14. april klokken 21:00 UTC og sluttede søndag den 15. april 20:59 UTC.

Jeg var med ca. 15 timer som du kan se fordelingen af til højre.

Det blev til 514 confirmed QSO'er.
#1 i Danmark   og   #64 World   (#12 LOW)


Der deltog også OZ4FF (#85 - #19 LOW), OZ4CG (#371) og OZ3EN (CheckLog).

Se loggen herunder.       Se diplom her       Se fejlrapporten her     Se alle resultater her




  TIL TOP



Den 8. april 2012 var jeg med nogle timer i  -  SP DX Contest  

Jeg var aktiv i knap 6 timer ialt.

Det var ikke imponerende spændende da man kun måtte kontakte Polske stationer og
dem syntes jeg ikke der var for mange af.
Jeg deltog som 40 Meter SO LP da jeg ikke fik mange andre kontakter.

Det gav da en 1. plads i OZ på 40M CW.
MEGET knebent foran OZ4CG og du kan Se resultater her.





  TIL TOP



Den 17. og 18. marts 2012  -  Russian DX Contest  

Jeg var aktiv i ca 15 timer ialt.   Se alle resultater her: Results 2012

Kategorien var Single Operator All Band CW Low Power og jeg blev #101 ud af 443 på verdensplan og #1 i Danmark.



Og herunder følger flere oplysninger om min deltagelse.










Se foreløbige resultater her: DX Watch


  TIL TOP



Den 18. og 19. februar 2012  -  ARRL International DX CW Contest  

Jeg var aktiv i ca 19 timer ialt. Det gik meget langsomt med at få QSO og nogle gange måtte jeg opgive at få kontakt.










Og her kommer så det endelige resultat:



Jeg blev nummer 1495 i verden, nummer 392 i europa og nummer 3 i Danmark (på tværs af kategorier)
Jeg blev nummer 295 i verden, nummer 51 i europa og nummer 1 i Danmark i min kategori (Low Power All Bands).




  TIL TOP



Den 27. og 28. januar 2012

CQ World-Wide 160-Meter Contest
 

Jeg var aktiv i ca 9 timer.






Jeg blev nummer 2 i Danmark i min kategori.

Se resultater her: CQ WW 160



  TIL TOP



Den 21. og 22. januar 2012

Hungarian DX Contest
 
- Lidt speciel hjemmeside som virker godt.

Herunder er mit slutresultat. Jeg var aktiv i ca. 15 timer.




Det er lidt svært at få kontakt til centralEU-stationer med den vertikale antenne, men derimod gik det fint med USA, Nigeria, Canada, Australien og Malaysia. Men det var Ungarnske stationer som gav mange point og de eneste der talte som multiplier, så jeg fik ikke så højt et score som jeg kunne ønske mig.

Se resultatet her.


  TIL TOP



  Den 15. januar 2012

    NRAU Baltic
     

Søndag morgen 06.30 - 08.30 UTC.

Frekvens 80 og 40 meter

Jeg fik kørt 81 QSO'er, 162 point og 70 multiplier. Slutresultat 11.340 point

Gennemsnitlig 43 QSOer i timen.

Jeg har det ikke let med lokale QSOer på min (halv)vertikale Inverted-L :o)

Du kan se de endelige resultater herunder







  TIL TOP



Den 7. og 8. januar 2012
EUCW 160m CW party
 

Lørdag 20-23 UTC og Søndag 04-07 UTC.   -   Frekvens 1810 - 1840 KHz CW
Det blev til 64 QSO'er, 160 point og 20 klubber (multiplier).   -   Slutresultat er 3200 point.
Gennemsnitlig 18 QSO i timen.

Så fik jeg luftet mit medlemsnummer i SCAG. Jeg mødte ikke andre stationer fra SCAG.

Slutresultatet gav en 7. plads i kategorien og du kan se den komplette resultatliste her.

    OZ1BII - OU2I - 5P2I - XP2I  -   Mail til mig - Alle informationer på disse sider gives uden nogen form for garanti af rigtigheden og er kun beregnet til almindelig information. Jeg skriver om mine oplevelser som radioamatør, om mine stationer (Ten-Tec Argonaut 509 5W, Ten-Tec Century 21, Ten-Tec Triton 540, Yaesu FT-450, Ten-Tec Eagle 599) og antenner (LW, W3DZZ dipol og 3 element Hygain 10-15-20 samt diverse trådantenner) og byggeprojekter. Best 73 de OZ1BII  -  Videoredigering www.abmedia.dk